Emil fra bondegården
Hatlund-Langballe Danske Skole til kunstworkshop.

HATLUND/LANGBALLE. Lige inden påskeferien har 1. og 2. klasse fra Hatlund-Langballe Danske Skole været på en ekskursion til Museumsberg i Flensborg, hvor de måtte deltage i workshoppen »Emil Nolde und das Farbenmeer«.
Kunstpædagogen Meike Roos fortalte en særdeles levende historie om den lille Emils liv på bondegården, og hvordan han i løbet af årene blev til den kendte kunstner Emil Nolde. Både i udstillingslokalet med Emil Noldes værker og i museets atelier producerede børnene de flotteste malerier inspireret af Noldes motiv- og farvevalg.
For børnene og lærere var det en fantastisk formiddag på Museumberg - deres program kan varmt anbefales.
Daniel Dürkop