Strukturudvikling i Skoleforeningen 2018

Dette katalog er blevet sendt til alle fællesrådsmedlemmer og de øvrige sydslesvigske organisationer i Samrådet. 

Indhold

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

v  Generelle betragtninger

v Områder i stærk udvikling

v Institutioner med særlige opgaver – (herunder ø-skoler)

v Skoler med 7.-8.klasse

v Bæredygtige institutioner

v Tidsforløb

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bilag til afsnittet ”Bæredygtige institutioner” (fremlægges på mødet, udsendes ikke)

• Kort over børnenes bopæl i forhold til institutionen for hvert område
• Kort med afstandsoversigter i forhold til institutionernes indbyrdes afstande.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Forord

Hvad tager vi hul på i denne proces om strukturudvikling?

Det er vigtigt at fremhæve, at den strukturudvikling, vi tager hul på i dag, kun er ”det vi ser og tror på i dag” – især når vi ser længere ind i fremtiden. Vi er gået ud fra de pejlemærker, vi kan se i dag. Vi tager de punkter op, som gennem de seneste tre år har kunnet bestå prøven: Er det nu også nødvendigt?

På dagtilbudsområdet tror vi, at tendensen med flere børn til vuggestuer fortsætter. Retskravet om at få en plads for de mindste har måske gjort det mere attraktivt og ”overkommeligt” at sætte børn i verden. Men selv hvis der ikke fødes flere børn – vi taler jo her om børn som ikke er født endnu – så ser vi et tydeligt behov for flere pladser blot for tilnærmelsesvis at dække den efterspørgsel, der er inden for den typiske sydslesvigårgang på mellem 500 og 600 børn, for forældrene ønsker noget andet i dag end for 20 år siden.

På skoleområdet har vi de fleste steder pladser nok – ja endda ledig kapacitet, andre steder er vi ved at sprænge alle rammer. Og vi har pædagogiske udfordringer – herunder inklusion - der stiller nye krav til vore institutioner. Nye læreplaner mm. sætter nye pædagogiske standarder, vi gerne vil leve op til. 

De kommende år skal vi desuden håndtere en omfattende digitalisering. 

Og også på skoleområdet hører vi andre forældreønsker i dag end for 20 år siden.

Det er den udvikling vi kan iagttage i dag. Men fortsætter det? Bliver det ved med at behovet fordeler sig i vores kredse, sådan som vi ser det i dag, også om 8-10 år? Det ved vi ikke i dag. Derfor bliver kataloget også udelukkende et strukturudviklingskig med dags-dato-briller på. Der kan ske meget endnu, og det meget skal vi aktivt forholde os til også om 5 år igen. 

Status 

Skoleforeningens struktur har ofte været til debat. Den blev grundlæggende revideret, da vi indførte fællesskolestrukturen. Fællesskolestrukturen har udviklet det pædagogiske landskab i Sydslesvig. Fra at Skoleforeningen har været kendetegnet af forholdsvis lukkede og af hinanden uafhængige skolekredse har fællesskolestrukturen skabt fokus på udviklende læringsmiljøer for det enkelte barn og for den enkelte unge samtidig med at der er stærkere fokus på udviklingen af fagmiljøer på tværs af grundskoler og fællesskoler.

Siden har debatten kørt flere gange, men nu ledsages det af økonomiske udfordringer, særligt på skoleområdet. Strukturudviklingen skal fortsætte den pædagogiske udvikling af vores dagtilbuds- og skolevæsen samtidigt med at der skal træffes økonomiske prioriteringer, særligt på skoleområdet. Det betyder at dette katalog både indeholder områder i rivende positiv udvikling, hvor det handler om at finde midler til at udvide eller bygge nyt – og så er der steder hvor en omstrukturering er nødvendig både ud fra pædagogiske og økonomiske hensyn.

Ledetråde til kataloget

Ud over Skoleforeningens overordnede formål står vi for nogle pædagogiske prioriteringer, som vi gerne vil sikre igennem denne strukturudviklingsdebat. Vi har prøvet i overskuelig form at formulere ledetråde for de pædagogiske prioriteringer, herunder også at formulere, hvad det har af betydning for, hvordan vi indretter institutionsstrukturen.

Skoleforeningen ønsker pædagogiske tilbud tilpasset det enkelte barn i mindretallet i gode sociale rammer

Det betyder,

• at pædagogisk differentiering er for alle
• at den enkelte skal ses, men at grupperne ikke må blive for små
• at vi skal udvide kapaciteten på dagtilbudsområdet, sådan at vi matcher behovet for både vuggestuepladser og børnehavepladser
• at vi i skoler kun i særlige tilfælde samler mere end to årgange i en klasse og derfor som hovedregel arbejder med skolestørrelser, der stabilt kan leve op til dette
• at vi bestræber os på at have skolestørrelser, så eleverne fra 7. klasse kan opleve årgangsopdelt undervisning

Skoleforeningen ønsker sammenhængende forløb fra vuggestue til endt skolegang

Det betyder,

• at vi står for nært samarbejde mellem dagtilbud og skole
• at vi står for nært samarbejde mellem grundskoler og fællesskoler
• at vi står for nært samarbejde mellem fællesskoler og gymnasier
• at vi gerne ser dagtilbud (inkl. vuggestue) og skole på samme matrikel eller som nære naboer

Skoleforeningen ønsker pædagogiske tilbud med høj faglig kvalitet

Det betyder,

• at vi ansætter pædagogisk kvalificerede medarbejdere
• at vi sørger for løbende efter- og videreuddannelse af de pædagogiske medarbejdere
• at vi sikrer at skolerne kan tilbyde undervisning af lærere med uddannelse i de fag, skolen underviser børnene i

Særligt om dagtilbud

Ser vi frem til 2021, så viser vores ventelister fortsat et behov på op til 330 pladser mere. Her gælder det særlig pladskapaciteten på 0-3 årsområdet, men vi ser også et stigende behov for flere pladser for børn over tre år. I Skoleforeningen har vi i alt 57 dagtilbud, deraf aktuel 3 rene vuggestuer med plads til i alt 130 vuggestuebørn, 21 dagtilbud som ud over børn i alderen 3-6 år, har vuggestuegrupper med op til 230 pladser og i alt 18 dagtilbud som har såkaldte aldersintegrerede grupper med op til 172 pladser for de mindste. Dvs. i alt har Skoleforeningen i dag op til 532 mulige pladser for børn i alderen 0-3 år.

Vi er løbende i gang med at etablere flere pladser og også i det kommende år satser vi på, at kunne øge kapaciteten med ca. 45 -60 nye pladser. Der bliver bygget nyt, udvidet eller omdannet grupper, etableret udegrupper eller også naturgrupper. Men også her spiller anlægstilskud en afgørende rolle for Skoleforeningens muligheder.  Behovet for flere pladser dukker op i alle kredse, derfor sikrer vi i al planlægningen også at se behovet ud fra en sund geografisk vinkel.

I første omgang gælder det om at få kapaciteten op. Økonomisk set er det bedst, når vi kan bygge ud der, hvor vi allerede er – her dækkes den øgede drift nemlig nogenlunde af de øgede indtægter. Vi har nok også dagtilbud som er for små (set med pædagogiske og økonomiske øjne) og som ikke kan udbygges. Men i en situation med for få pladser må disse strukturtilpasninger vente.

Hvad indeholder dette katalog?

v Områder i stærk udvikling

I dette afsnit ser vi på nogle af de udfordringer vi har fordi der en række steder er vækst i efterspørgslen efter pladser til børn i danske dagtilbud og skoler

v Institutioner med særlige opgaver – herunder ø-institutioner

I dette afsnit ser vi på de institutioner som ikke er ”almindelige” dagtilbud, grundskoler eller fællesskoler, men som har særlige opgaver eller mindretalshensyn at tage i betragtning. Vi nævner også kort fx lejrskoler og højskolen.

v Skoler med 7.-8.klasse

Da fællesskolestrukturen blev indført, var der nogle steder som fik lov at fortsætte med at have 7.-8.klasse. Vi kigger på hvorvidt anbefalingerne skal ændres.

v Bæredygtige institutioner

Af ledetrådene fremgår, at vi mener, at pædagogiske miljøer kan blive for små. Der er kommet nye dagsordener til – inklusion, øget faglighed – som gør det stadigt sværere for helt små pædagogiske miljøer at leve op til dagens pædagogiske krav og standarder. Vi kigger på hvilke strukturændringer man kunne forestille sig og ser her på såvel økonomiske som mindretalsmæssige konsekvenser. Dette afsnit vil indeholde Styrelses anbefalinger, som de ser ud på udsendelsestidpunktet.

v Tidsforløb

Vigtige kommentarer til fakta om børnene og de økonomiske oversigter

Tallene fra dagtilbud angiver ved den enkelte institution kun vores erfaring for hvor mange børn, der i gennemsnit indskoles hvert år.

Tallene for elever på en skole indeholder kun de såkaldt integrerede elever i summen – ikke på en specifik årgang. Derfor er summen som regel ikke i overensstemmelse med summen af de forskellige årganges elever.

Summerne for økonomi indeholder de for den daglige drift relevante og foranderlige elementer. 

Vi har nogle områder hvor vi de kommende år har svært ved at matche efterspørgslen

Husum – særligt dagtilbud

I Husum har vi ikke kapacitet til at optage de mange ansøgere til dagtilbud. Vi arbejder allerede på en midlertidig løsning vha. Hatsted – men der er klart behov for udbygning i selve Husum. Til det formål har vi byttet grunde med Kirken. De sidste formaliteter med Danmark omkring dette er nu ved at falde på plads – og så kan vi begynde at kigge på en udbygning af dagtilbud lige ved skolen.

Tarp – dagtilbud og skole

Ventelister til dagtilbud og en skole, hvor eleverne står som sild i en tønde. Det er realiteterne i Tarp. Vi har derfor optioner på en grund, der vil være stor nok til at rumme såvel en ny og væsentligt større daginstitution som en ny skole.

Oksevejen – dagtilbud og skole

Også her er vi fyldt godt op. Vi kan udvide dagtilbudskapaciteten ved at flytte SFO til tidligere personalebolig, og vi har mulighed for at udvide skolen når en byttehandel omkring grunden evt. går i orden. Der bygges nyt i området – og vi må forvente stigende søgning.

Harreslev – dagtilbud og skole

Selvom vi lige har opført Harreslevløkke Daginstitution, er alle pladser fyldt op, og vi matcher ikke behovet. Nye byggeområder i en kommune, der traditionelt tiltrækker såvel danske nordfra som fra Sydslesvig, taler også for, at vi må se på kapaciteten her. Samtidigt – og det er mest akut – har de senere års stigende søgning til dagtilbud skabt brug for en udvidelse af skolen. Alt i alt er der behov for at se på kommunen som helhed og finde en plan, der sammenlagt matcher behovene. Vi vil dog have brug for stor hjælp fra kommunen selv, hvis vi skal kunne finansiere den samlede kapacitetsforøgelse.

Flensborg

Et er at vi mangler dagtilbudspladser i Flensborg – noget andet er, at vi på et tidspunkt i fremtiden bliver nødt til at se på nye løsninger i stedet for nogle af vore snart nedslidte institutioner. Det er ikke akut – men der skal tænkes i en lidt mere langsigtet plan for Flensborg. Det gælder især nordvest siden, men også i øst er der udfordringer.

På skoleområdet skal der måske også kigges på, hvordan opgavefordelingen er mellem nogle af skolerne – her tænkes fx på placering af læringsgrupper mm.

Slesvig

Også i Slesvigområdet kunne vi bruge flere pladser, men ligesom Flensborg kan der også være behov for at kigge på strukturen og nogle af bygningerne. Ikke noget konkret endnu – men Slesvig er altså ikke ”løst”, selvom vi har fået Frederiksberg og Karlson.

Også i Slesvig skal der på skoleområdet måske kigges på hvordan opgavefordelingen er mellem nogle af skolerne – her tænkes fx på placering af læringsgrupper mm.

Men nogle steder er vi allerede i gang – eller her skal vi i gang.

Ud over ovenstående områder er der bevægelser rigtigt mange steder og for at give et lille overblik over hvor meget der sker – eller skal ske – har vi her lavet en oversigt.

Kiel 

I Kiel er vi i gang med at udvide dagtilbud for at efterkomme efterspørgslen på pladser, særligt vuggestue. Skolen mærker også allerede stigende søgning og vi må her kigge på mulighederne for udvidelse.

Vimmersbøl

Her har Fællesrådet allerede truffet en vigtig strukturbeslutning, der forhåbentlig vil styrke mindretallet i det nordvestlige hjørne af Sydslesvig. Vi er i gang med at gøre skolen klar til at Bavnehøj-Vidingherred Danske Skole, som vi pt. kalder den, kan rykke ind og dernæst skal der bygges om så også de to daginstitutioner Aventoft og Humtrup kan rykke ind.

Sild

Her ligger der et helhedskoncept, som alle mindretalsorganisationer i sin tid bakkede op om. Personaleboligerne er klar, og de første er flyttet ind. Vi er i gang med projektet med skoleudvidelsen og dernæst den tiltrængte, ja helt nødvendige, renovering og modernisering. 

Der har vist sig finansieringsvanskeligheder pga. indgreb fra List kommune, og priserne på øen stiger og stiger. Det kan få konsekvenser for de sidste dele af konceptet.

Gustav Johannsen-Skolen

Udvidelsen er afsluttet og taget i brug – men der er stadig meget renoveringsarbejde på skolen.

Duborg-Skolen

Udvidelsen og moderniseringen af den nyeste del af skolen er ved at være færdig. Dernæst følger renoveringen /shine up af den ældste del.

Jes Kruse-Skolen

Skolen trænger til gennemgribende renovering.

Lyksborg Børnehave

Der er stor efterspørgsel og der arbejdes på en udvidelse med to grupper

Tarup Børnehave

Der arbejdes på en udvidelse med en gruppe.

Hostrup Børnehave bliver til Satrup Daginstitution

Vi er i gang med at bygge i Satrup og flytter således dagtilbud væk fra Hostrup og hen til skolen i Satrup.

Store Vi-Vanderup Børnehave 

Efterspørgslen er stor, særligt omkring Store Vi – vi må her se på mulighederne for at udvide kapaciteten, fx med yderligere 1 gruppe.

Hanved - skole

Her har vi netop fået tilskud til en udbygning. Elevtallet er på vej op – og det må forventes at nybyggeri i nærheden fører til yderligere søgning. Om det kommer til at betyde behov for udbygning af dagtilbud og yderligere udbygning af skolen, må tiden vise – men utænkeligt er det ikke.

De følgende sider indeholder data om Harreslev, Tarp og Oksevejen. 

Status 

Skoleforeningen driver en skole og tre dagtilbud i en af mindretallets traditionelle højborge, Harreslev. 

På trods af udvidelser af kapaciteten på dagtilbudsområdet synes det ikke at være tilstrækkeligt. 

HarreslevmarkBørnehave består af mange små lokaler fordelt over to etager og befinder sig som en isoleret del i et boligrækkehus. Harreslevmark er normeret til 45 børn i alderen 0-6 år, fordelt på tre grupper á 15 børn. 
Harreslev Børnehaveer normeret til 60 børn og opererer de seneste 3 år med en temporær driftstilladelse for en naturgruppe med 18 børn. Naturgruppen huser midlertidigt på skolens grund i en tidligere pedelbolig.

Harreslevløkke Daginstitutioner en nybygning fra 2017 og er normeret til 58 pladser for børn i alderen 0-6 år (2 vuggestuegrupper + 2 aldersintegrerede grupper). Alle pladser er booket ud.

Harreslev Danske Skolehar hjemme på en stor grund midt i byen. Med den allerede kendte vækst må det imødeses at skolen udvikler sig til en skole med to klasser på stort set alle årgange. Det betyder at skolen skal udvides inden for få år.

Anbefaling

Styrelsen anbefaler, at der arbejdes på en helhedsplan for Harreslev Kommune sådan at tilstrækkelig kapacitet opbygges og skolen udbygges tilsvarende.

Der anbefales at helhedsplanen indeholder en sammenlægning af Harreslev Børnehave og Harreslevmark Børnehave på Harreslev Børnehavens og skolens matrikel og salget af Harreslevmarks lokaler på Thomasgade. Dette kan dog tidligst ske, når der er opbygget tilstrækkelig kapacitet ved de nævnte udvidelser.
Der anbefales yderligere en udvidelse af Harreslevløkke Daginstitution med én vuggestuegruppe.

Begrundelse

• Efterspørgslen i dag udfordrer kapaciteten og det må forventes at fortsætte.
• En sammenlægning af Harreslev og Harreslevmark Børnehave vil som ét nyt hus give børnene de rummelige lege- og læringsmuligheder, som lovgivning på området definerer som nutidens krav. Ligeledes sikres et fælles udgangspunkt i førskolearbejdet og børnenes venskabsdannelser og overgangen til skolens befordres naturligt. 

Forventede effekter

• Der skabes plads som matcher efterspørgslen og driften optimeres således at udgiften pr. barn vil ligge under gennemsnit for både skole og dagtilbud.
• Sammenlægningen medfører, at den nuværende temporære naturgruppeordning overgår i faste gruppelokaler og den tidligere lavere gruppenormering kan øges. Det nye hus vil opnå en samlet normering på i alt 140 børn. 
  Harreslevløkke Daginstitution opnår en samlet normering på 68 børn. 
• Der etableres i alt 17 nye pladser i tidssvarende rammer. Med Kobbermølle Børnehave udvides kapaciteten med i alt 55 pladser i Harreslev kommune. 
  
  

Første tekniske vurdering (status sommer 2018)

Det vil både være med nødvendigt med en udvidelse af skolen og med en udbygning af dagtilbud. Skolens område er meget stort og kunne højst sandsynligt imødekomme begge dele. I den forbindelse skal det overvejes at samle dagtilbud på to store lokationer i selve Harreslev frem for drift tre steder. Harreslevmark kan ikke udvides og kan heller ikke bringes op til mere moderne standard uden uforholdsmæssigt dyre investeringer (som ikke ændrer på kapaciteten). Kobbermølle behandles i et senere afsnit.

Fakta om børnene

Økonomisk vurdering

*Bemærk at Harreslevløkke først blev taget i brug i løbet af året, derfor siger disse tal ikke så meget

Særlige hensyn

Personalet 

Ændringen vil eventuelt medføre forflytninger, men da kapaciteten skal udvides, opstår også nye stillinger.

Mindretallets øvrige foreninger:

Mindretallet benytter institutionerne og skal tænkes med, men der er efter vores vurdering ikke forandringer i anbefalingerne, der truer de nuværende aktiviteter.

Status 

Skoleforeningen driver dagtilbud og skole i Tarp. Begge er ved at sprænges, da området er i vækst og også tiltrækker medlemmer af det danske mindretal. Vi har erhvervet en grund, der er stor nok til at rumme såvel dagtilbud som skole, samt evt. andre mindretalsfunktioner. Vi har i dag gennemsnitligt 45 børn på ventelisten, og dermed er Tarp Børnehave det dagtilbud med det største behov for at udvide kapaciteten.  
Lignede befolkningsudvikling kan iagttages i oplandskommunerne inden for Tarps skoledistrikt.  
Børnehaven er en ældre bygning, som ligger på en alt for lille grund direkte op ad Tarps mest trafikalt belastede vejforhold.

Beslutning

Styrelsen har besluttet, at der arbejdes på at skabe et mindretalscenter i Tarp. Først med et nyt dagtilbud og senere med skole og evt. andre funktioner på den nye grund.

Begrundelse

• Kapaciteten i Tarp matcher ikke søgningen til vore institutioner. Der er basis for en ret stor udvidelse af både dagtilbud og skole

Forventede effekter

• Der skabes et nyt stærkt samlingssted for det voksende mindretal i Tarp.
• Med en nybygning etableres op til 32 nye pladser. 1 vuggestuegruppe samt en aldersintegrerede gruppe. Ligeledes bliver nuværende naturgruppe omdannet til en fast gruppe, som medfører en kapacitets forøgelse.
• Pladser i alt: op til 88

Første tekniske vurdering (status sommer 2018)

Der skal opføres helt nye bygninger til såvel dagtilbud som skole. Dagtilbud snarest muligt og skole derefter.

Fakta om børnene

*ventelisterne tyder på at dette tal efter nybyggeri snarere vil ligge omkring 18

Økonomisk vurdering 

Både dagtilbud og skole har i dag udgifter lidt over vores gennemsnit. På begge områder kan det henføres til vores transportudgifter. Med placeringen som Unterzentrum i Landesentwicklungsplan er der et vist håb om at ÖPNV forbedres i området – med positive effekter på vores transportudgifter.

Særlige hensyn

Personalet 

Ændringen vil medføre at der opstår flere stillinger på i første omgang dagtilbudsområdet og siden på skoleområdet, når vi når frem til at kapaciteten matcher den søgning og interesse vi ser i dag.

Mindretallets øvrige foreninger:

Mindretallet benytter institutionerne og skal tænkes med, men der er efter vores vurdering ikke forandringer i anbefalingerne, der truer de nuværende aktiviteter, tværtimod vil nybyggeriet give nye muligheder for områdets danske mindretal.

Status 

Skoleforeningen driver dagtilbud og skole på Oksevejen. Der er god søgning til, og med kommende udbygning af boligmassen i et område, hvor det danske mindretal står stærkt, må der i løbet af nogle år forventes yderligere søgning til institutionerne, som allerede nu er på bristepunktet.

Oksevejens Børnehave har i dag en pladskapacitet på i alt 80 børn, deraf 2 vuggestuegrupper. Sporskiftes boligudvikling har ændret sig graverende inden for de seneste år. Mange unge mindretalsfamilier er flyttet til. Oksevejens Børnehave har i gennemsnit ca. 20-25 børn på ventelisten. Selvom der er et godt samarbejde mellem byens dagtilbud om fordeling af mulige ledige pladser, ligger Oksevejens Børnehave dog i Flensborgs ”yderområde”, som gør nogle pladstilbud mindre attraktive.  

Beslutning

Styrelsen har besluttet en udbygning af kapaciteten, når det er muligt og i takt med den stigende søgning. I første omgang kan den gamle tjenestebolig ombygges til brug for HFO/SFO – og det skulle skabe plads til en vis udbygning af dagtilbud. Så snart forholdene omkring grunden er afklaret, bør der arbejdes for udbygning af skolen.

Begrundelse

• Området indeholder et stærkt dansk mindretal, og vi skal søge at matche behovet.
• Med nyt spejderhus og andre aktiviteter i området er der nærmest tale om et lille mindretalscentrum i bydelen Sporskifte.

Forventede effekter

• Der skabes plads til de familier, som søger vore institutioner i et område af Flensborg, hvor der er vækst og må imødeses yderligere vækst.
• Udvidelsen medfører op til 19 nye pladser for børn i alderen 0-6 år. Udvidelsen sikrer en fleksibilitet i forhold til optagelsesbehovet.  

Første tekniske vurdering (status sommer 2018)

Det er nødvendigt med ud- og ombygninger for såvel dagtilbud som skole (herunder SFO/HFO)

Oksevejens Børnehave ligger lige op ad SFO-lokalet – det er den samme bygning. Vi kan flytte SFO ’en ind i pedelboligen. Ombygningen kræver ikke de store ombygningsindsatser. Selve grunden tillader ikke at der yderligere kan udvides med en gruppe.

Fakta om børnene

Økonomisk vurdering

Særlige hensyn

Personalet 

Ændringen vil eventuelt medføre flere stillinger på vore institutioner.

Mindretallets øvrige foreninger:

Mindretallet benytter institutionerne og skal tænkes med, men der er efter vores vurdering ikke forandringer i anbefalingerne der truer de nuværende aktiviteter.

Ø-institutioner

Vi har institutioner på to øer - nemlig på Før og Sild.

På Førhar vi et lille mindretal, der benytter Legestuen og Vyk Danske Skole. Forsamlingshuset ligger lige overfor og benyttes også i skolehverdagen. Alle mindretalsaktiviteter ligger således geografisk samlet.

Da fastlandet kun kan nås med færge, vurderes en nedlæggelse af vore institutioner at være ensbetydende med at mindretallet på Før ikke længere ville bruge vore institutioner og altså i praksis forsvinde.

Det er Styrelsens anbefaling at institutionerne bevares indtil videre – men skulle søgningen en dag falde, må det tages op til overvejelse igen. Det er ikke institutionernes opgave at markedsføre mindretallet offensivt. Der er intet på nuværende tidspunkt, der tyder på, at øen har behov for en permanent kapacitetsudvidelse.

På Sildhar vi et mindretal, der for nogle år siden blev enige om et samlet koncept for at sikre et godt tilbud til øens danske mindretal. Personaleboligerne er opført og taget i brug. Nu handler det om udvidelse og renovering af skolen. Den proces vil løbe over de kommende år.

Med Helhedskonceptet har Skoleforeningen allerede taget beslutningen om at mindretallet på Sild skal have institutionstilbud på øen – dog koncentreret i Vesterland og med funktioner i Kejtum. Vurderingen har bygget på to hovedargumenter. 

1. Der er et tilstrækkeligt stort mindretal på øen til at det giver mening at investere i konceptet.
2. Hvis der ikke er tilbud på øen, må mindretallet forventes at forsvinde, da familier ikke kan forventes at sende deres børn med tog til fastlandet.

Skolen har efter vor vurdering tilstrækkelig kapacitet og ved ombygningen søges en integration af førskolen, således at der endnu ikke skal arbejdes med andre planer. Der kan på sigt blive tale om behov for udvidelse af dagtilbud i Vesterland.

Risum og friserne

I Risum ligger vore institutioner med særlig fokus på den frisiske dimension. Søgningen er ikke stor, men dog nogenlunde konstant. Kun på disse institutioner (børnehave og skole) sidestilles frisisk med dansk og de indtager dermed en helt særlig rolle i vores samarbejde med friserne. Derfor har skolen også den særlige konstruktion med 1.-9.klasse på skolen.

Styrelsen anbefaler at institutionerne drives uændret videre. Der kan på et senere tidspunkt blive behov for udvidelse af dagtilbudskapaciteten fx med vuggestuepladser.

Ladelund Ungdomsskole

I Ladelund har vi vores eneste efterskole med internat og undervisning i 7.-9.klasse.

Skolen har også et relativt stort antal integrerede elever i disse årgange og varetager således en særlig pædagogisk opgave for Skoleforeningen.

På nuværende tidspunkt opfylder skolen et behov, vi ikke kan dække andre steder. Der bør i de kommende år arbejdes med konceptet for skolen, måske større vægt på de specialpædagogiske opgaver, måske mere i retning af dansk efterskole. 

På de følgende sider findes lidt fakta om børn og økonomi for hver af de fire skoler

Det bør også nævnes, at vi har Jaruplund Højskole, som vi modtager særskilt tilskud til. Skolen er inde i en god udvikling, og det skal slås fast at den med den særlige bevågenhed og tilskudssituation ikke umiddelbart kan inddrages som sparemulighed.

Desuden har vi Ungdomskollegieti Flensborg, som er en uundværlig institution for bl.a. vore øboere. 

Og vi har feriekoloni/lejrskoler (Hjerpsted, Rendbjerg, Vesterled), der hvert år gør det muligt for mange børn at komme til Danmark. De udgør forholdsvis små poster i budgettet til gengæld for muligheder for kontakt til Danmark – en kontakt vi naturligvis vil arbejde videre på at udvikle, så man også bruger dem mere aktivt som mødesteder med danskere.

Udgiften pr. elev uden bygningsafskrivning og pensioner er på Sild 14.714 kr. om året– heraf er 435 € til transport. Det tilsvarende gennemsnit for Sydslesvigs grundskoler 1.-8. er 10.814 kr. om året – heraf 626 € til transport.

Udgiften pr. elev uden bygningsafskrivning og pensioner er på Før 13.562 kr. om året– heraf er 203 € til transport. Det tilsvarende gennemsnit for Sydslesvigs grundskoler 1.-8. er 10.814 kr. om året – heraf 626 € til transport.

Udgiften pr. elev uden bygningsafskrivning og pensioner er i Risum 14.409 kr. om året– heraf er 1.721 € til transport. Det tilsvarende gennemsnit for Sydslesvigs grundskoler 1.-8. er 10.814 kr. om året – heraf 626 € til transport.

Skolen er en internatskole og den modtog i 2017 brugerbetalte indtægter på 41.817 €

Udgiften pr. elev uden bygningsafskrivning og pensioner er i Ladelund 27.049 kr. om året– heraf er 490 € til transport. 

Status 

Skoleforeningen har en fællesskolestruktur hvor 7.-10.klasse læses på distriktets fællesskole. Vi har fem undtagelser herfra. Bredsted, Ejderskolen, Sild og Vyk har alle 7. og 8. klasse. Risum har 1.-9.klasse

For de to ø-skoler giver det ikke mening at tale om at flytte eleverne, fordi det svarer til at sige at eleverne skal flytte hjemmefra efter 6. klasse. Vi fastholder derfor 7. og 8.klassetrin på øerne.

For Risum handler det om det særlige samarbejde med friserne – og den opgave kan ikke løses på andre skoler.

Anbefaling

Styrelsen anbefaler at 7. og 8. klasse bevares på Ejderskolen

Begrundelse

• Afstanden mellem Rendsborg og Slesvig er 35-40 km afhængigt af rutevalg. Med offentlig transport taler vi om ca.1 times transport. Hvis man bor tæt på stationen i Rendsborg er det mindre – men det er under alle omstændigheder en klart forlænget skolevej. Kun en stor økonomisk besparelse og tydelig pædagogisk gevinst kunne retfærdiggøre dette.
• Det ser de fleste år ud til at 7. og 8. klassetrin kan undervises årgangsopdelt på Ejderskolen i klasser af rimelig størrelse. Det betyder, at der ikke er den store pædagogiske gevinst og kun en begrænset økonomisk gevinst ved at flytte disse årgange væk fra Rendsborg.
• Kapaciteten på A.P. Møller Skolen taler imod en flytning, og Ejderskolen har tilstrækkelig kapacitet, som det ser ud på nuværende tidspunkt.

Fakta om børnene

Anbefaling

Styrelsen anbefaler at 7. og 8. klasse bevares i Bredsted indtil videre

Begrundelse

• Med fællesskolestrukturen ønskede vi at styrke de faglige og pædagogiske miljøer på en skole i hvert distrikt – også med henblik på at samle kompetencer i forhold til ældre elever med særlige behov. Der er historiske grunde til at dette ikke kom til at gælde for Bredsted – og på nuværende tidspunkt er det usikkert, om der er kapacitet nok i Husum.
• En senere flytning ville give en vis besparelse set over en længere årrække – størrelsen (vurderet ud fra dagens tal) fremgår af nedenstående. 

Fakta om børnene

Økonomisk vurdering

* De nuværende tal viser at vi har årgange i Bredsted (nuværende 1. og 2. klasse) som ikke kan rummes på Husum Danske Skole uden ombygning/udvidelse. 

Personalet 

Ændringen ville eventuelt medføre en forflytning, da en flytning af 7.+8. svarer til at reducere skolens timetildeling med et timetal svarende omtrent til en lærerstilling med de nuværende normer.

Mindretallets øvrige foreninger:

Mindretallet ville i tilfælde af en senere flytning af de to årgange kun i mindre omfang blive berørt, da skolen jo fortsætter drift.

Bæredygtige institutioner

Af ledetrådene fremgår, at vi mener, at pædagogiske miljøer kan blive for små til at levere den pædagogiske kvalitet, vi gerne vil have i fremtiden. 

Der er kommet nye dagsordener til – inklusion, øget faglighed – som gør det stadigt sværere for helt små pædagogiske miljøer at leve op til dagens pædagogiske krav og standarder. 

Vi vil kigge på hvilke strukturændringer man kunne forestille sig.

Når vi kigger på institutioner, som via ledetrådene kunne problematiseres, får vi øje på mange af vore mindste skoler:

De institutioner som ledetrådene, umiddelbart kunne bringe i spil er 

- ud over flere af dem vi allerede har nævnt og behandlet:

Nibøl

Medelby/Bramstedlund

Treja/Ørsted

Kobbermølle

Husby

Satrup

Sørup

Bøl-Strukstrup

Hatlund-Langballe

Risby 

Vestermølle

Men når vi går ind i debatten, skal vi kigge på:

• Er der en institution i nærheden, så der stadig er et lokalt tilbud?
• Er der kapacitet til en sammenlægning?
• Kan transporten klares? Bliver den rimelig?
• Er der nogle økonomiske gevinster ved sammenlægningen?
• Hvordan er mindretalslivet i området?

Principper for de økonomiske vurderinger

Vi har undersøgt en række scenarier med hensyn til deres sparepotentiale.

I det tilfælde hvor skoler lægges sammen vurderer vi ud fra følgende principper:

Den modtagne skole forventes at få øgede ressourcer op til en lærerstilling pr. ca.25 elever mere. 

Den nedlagte skole har således et sparepotentiale på udgiften til pædagogisk personale fratrukket forøgelsen på den modtagende skole.

På transportområdet er det konkrete vurderinger, der ligger til grund. Her er forhold omkring ÖPNV helt afgørende for, om det er dyrere eller billigere at transportere eleverne til et andet sted.

På driftsområdet kan der forventes besparelser på ca. halvdelen af nuværende udgifter hvis bygningen forbliver i Skoleforeningens eje. Ved salg kan der være tale om et engangsprovenu – og så vil besparelsen være 100 % på driftsudgifter.

Pensionsudgifter er taget ud af regnskaberne. Der regnes ikke med besparelser på undervisningsmaterialer mm.