Sydslesvighjemmet Rendbjerg
Rendbjergvej 26320 EgernsundDanmarkE-mail: Susanne.Breede@skoleforeningen.orgSydslesvighjemmet Rendbjerg er ejet af Skoleforeningen og fungerer som lejrskole for børn og unge fra Sydslesvig. Lejrskolen er over 60 år gammel og blev indviet 24. maj 1956. Hovedbygningen har været ejet af Teglværksejeren Ditmer som solgte det til Skoleforeningen.
Tilbage i tiden har der ligget et teglværk lige ved siden af lejrskolen. I vandkanten kan man stadig finde gamle teglsten, der står Rendbjerg på.
Lejrskolen består af en hovedbygning og en barakafdeling. Barakkerne består af to sammenhængende fløje. Begge afdelinger består af to soverum, hvor der i hvert rum er 12 køjesenge. I alt er der 4 enkeltværelser til de voksne med håndvask. Hver afdeling har et stort toilet og baderum samt ekstra toiletrum. Desuden er der et fælles opholdsrum med køleskab, kaffemaskine, mikroovn og service. Desuden er der en skolestue med borde og stole, tavle, computer med internetadgang samt skabe med forskellige spil, sangbøger, dyrebøger, papir, sakse osv.
Hovedbygningen
Hovedbygningen består af 2 spisesale, 1 buffetrum, køkken, opvaskerum, depotrum, 1 toilet (personale), kontor/personalerum, 2 rengørings og opbevaringsrum, 1 vaskerum med vaskemaskine, tørretumler og tørreskabe. Desuden har vi på kontoret en kopimaskine. 1. sal er ikke i brug.
Udenfor
1 træskab med sandting: spande, skovle osv.
Fiskenet, pandekagepander, bolde , boldtræ, ketcher osv.
Basketballnet, borde, bænke og 1 stor grill.
1 tørresnor.
Fodboldmål man kan flytte rundt på.
Græsplæne ned til vandet.
Området
Til højre for lejrskolen ligger en lystbådehavn, de har en lille kiosk. Til venstre ligger Esbjerg kommunes feriekoloni. De har en stor boldbane som vi godt må låne, hvis de ikke selv bruger den. Husk at spørge først. Til lejrskolen hører et lille stykke skov med en stejl skrænt. Lige ned ved vandkanten går Gendarmstien. Der kan man gå dejlige ture, f.eks. til
- Broager ca. 4 km
- Cathrinesminde ca. 7 km
- Egernsund ca. 2 km
- Gråsten ca. 5 km
Udflugter
- Broager Kirke, der ligger en lille park med dam lige nedenfor kirken. Kirken har næsten altid åben.
- Cathrinemindes Teglværksmuseum, tlf. 74449474
- Historiecenter Dybbøl Banke
- Oplevelsesparken Universe
Bemærk, at der i 2005 blev vedtaget en ændring af »Museumsloven« i Danmark, hvorefter museer, der modtager statsstøtte, vederlagsfrit skal give adgang til børn og unge under 18 år.
Busser
- Brodersens Turistbus, tlf. 74442796
- Dybbøl Turist, tlf. 74486910
- Quorp's Busser, tlf. 74650850
Mht. brug af offentlig transport (Sydtrafik eller DSB Skolerejser) se informationer på Rejsekontorets sharepointside "lejrskoleophold".
Booking af lejrskoleophold
Skoler fra Sydslesvig booker via Rejsekontorets sharepoint websted "Rejsekontoret".