Skoleforeningen yder kun økonomisk støtte til 1 år på efterskole. (For elever, med særlige specialpædagogiske behov, kan PPR ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig i særlige tilfælde anvise specialpædagogisk støtte. Kontakt Rejsekontoret)
Elever, som fortsætter et 2. år på efterskole, skal i givet fald have forlænget deres opholdstilladelse.
Man SKAL søge om forlængelse INDEN den nuværende opholdstilladelse udløber. I kan allerede ansøge 3 måneder inden den nuværende opholdstilladelses udløb. Hvis den udløber den 30.06, kan I ansøge om en forlængelse den 30.03. Du kan læse mere her: https://www.nyidanmark.dk/da/Du-vil-forlænge/Tidligere-dansk-statsborger
I skal udfylde ansøgningen, som hedder SG4. Som tilhørende det danske mindretal skal I kun udfylde følgende punkter: punkt 1.1 ( sætte kryds i IKKE-gebyrpligtig), punkt 2, punkt 3, punkt 4 (sætte kryds i H og gå til punkt 7), punkt 7 (skal gennemlæses), punkt 8 (forældrene skriver navn og angiver fødselsdato, hvis I ikke har CPR-nummer), punkt 9 skal underskrives af forældrene, hvis barnet er under 18). Siderne 13-20 skal IKKE udfyldes og kan smides væk.
Eleven skal derefter aflevere ansøgningen hos politiet og have optaget biometri (foto, underskrift) her.
I Syd- og Sønderjylland har man to politistationer, som man kan vælge i mellem. Det er disse to adresser:
Syd- og Sønderjyllands Politi i Esbjerg: Kirkegade 76, 6700 Esbjerg
Syd- og Sønderjyllands Politi i Aabenraa: Haderslevvej 52, 6200 Aabenraa
Hos politiet i Esbjerg kan møde op i åbningstiden og trække et nummer. I Aabenraa skal man bestille tid via internettet:
Direkte link til tidsbestilling via internettet:
https://sjyl-udl-aabenraa-booking.onlinebooq.dk/
I skal også fremvise rejsepas eller ”Personalausweis”. Husk at det fremviste pas eller Personalausweis skal være gyldigt i længere tid mindst 6 mdr., men da opholdstilladelsen kun er gyldig, så længe som passet minus 3 mdr., er det bedst hvis enten pas eller Personalausweis er forholdsvist nyt. Man får normalt en forlængelse for 3 år, da man som barn (under 18 år) ikke kan få en permanent opholdstilladelse.